Om Mikkel Wallentin
er hjerneforsker og skønlitterær forfatter.
Mikkel Wallentin (f. 1973) er forfatter til tre romaner og et antal skuespil. Her på siden kan du primært orientere dig i hans skønlitterære arbejde.
Mikkel er desuden ansat som professor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har en kandidatgrad i dramaturgi og kognitiv semiotik og en PhD-grad i kognitiv neurovidenskab. Mikkel har siden 2002 arbejdet som forsker ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (Aarhus Universitetshospital) og Afdeling for Lingvistik, Cognitive Science og Semiotik (Aarhus Universitet). I 2015 var han med til at lancere en ny uddannelse i Kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
Mikkel Wallentins forskning har som omdrejningspunkt hjernens arbejde med sprog, men han er også involveret i andre forskningsprojekter, f.eks. kønsforskelle i hjernen, hvordan musik opstår i hjernen, og hvad der sker med vores hjerner, når vi opøver os til at blive eksperter i noget.